Methyldibromo glutaronitrile

Få læst siden op


Methyldibromo glutaronitrile er et konserveringsmiddel, der tidligere har været meget anvendt i kosmetik.

Methyldibromo glutaronitrile har været årsag til mange tilfælde af allergi og er derfor blevet forbudt i alle former for kosmetiske produkter i EU fra 22. juni 2008. Methyldibromo glutaronitrile er stadig tilladt i andre former for forbrugerprodukter og i industrielle produkter.

045-marked-lille

Man bør checke, om de kosmetiske produkter, man har hjemme eller på arbejdspladsen, der er købt før forbuddet trådte i kraft, indeholder methyldibromo glutaronitrile og i givet fald kassere disse.

 

Hvis methyldibromo glutaronitrile er i et kosmetisk produkt solgt i EU, bør det fremgå af indholdsdeklarationen, hvor det skal være opført med navnet methyldibromo glutaronitrile. Det må ikke staves anderledes eller hedde andet.

Methyldibromo glutaronitrile er ikke forbudt i kosmetik i lande uden for EU og kan således være i produkter købt i andre lande eller på nettet.